Forældreudvalget har bl.a. på baggrund af gode input på forældremødet besluttet nogle principper, som vi rigtig gerne vil have spillerne til at følge. Dette for at fastholde det dejlige fællesskab og den bedst mulige kultur og stemning i TPI, så alle nyder at være i hallen til træning, arrangementer, stævner og holdkampe.

Opførsel til Træning               

  Vi kommer i god tid, omklædte og klar til træning.

  Vi respekterer alle, både trænere, spillere og andre i hallen.

  Vi taler pænt til alle.

  Vi hører efter, når der gives fælles beskeder.

  Vi ser gerne,at skrigen og råben under træning begrænses.

  Hvis en spiller ikke kan efterleve ovenstående, vil man i første omgang blive sat ud på stolerækkerne. Træneren vil kunne sende spilleren hjem, eller kontakte en forælder, for at få barnet hentet hvis nødvendigt. 

 

Opførsel til stævner

  Vi kommer i god tid, omklædte og klar til at spille kamp.

  Vi respekterer alle, både trænere, spillere og andre i hallen.

  Vi taler pænt til alle.

  Vi siger tak for kampen, om man har vundet eller tabt.

  Hvis vi hepper på vores medspillere, gøres det ved at heppe/klappe ved gode slag eller når et point vindes, ikke af modspillers fejl.

 

Fælles bad

  Vi opfordrer til, at man bader i hallen efter endt træning, stævner og holdkampe. Det er både for at styrke det sociale, men også for at undgå en køretur med 4 svedige spillere. 😊

 

Mobiltelefoner

  Vi opfordrer til, at mobilen bruges så lidt som muligt, mens man er i hallen.

  Vi opfordrer til, at man bruger køreturen til og fra holdkampe/stævner, til at snakke og hygge. Holdleder/forælder, der kører, må gerne tage ansvar for at få samtalen i gang, samt at opfordre til at lade mobilen ligge i tasken. 

  Alternativ til mobilen, kan være at have 1-2 spil med i tasken, som UNO eller alm. kort. Så kan tiden bruges til at hygge med spil. Dette for at gavne det sociale!!

 

Sengetider ved klubarrangementer og stævner

  Det er trænerne, der beslutter, hvornår spillerne skal sove.

  Hvis man som forældre har særlige ønsker om sengetid, kan man før arrangementet snakke med træneren.

 

Vi håber, I vil tage godt imod vores initiativ og snakke med jeres børn om det, så vi sammen kan skabe de bedste rammer, for samværet i TPI, Danmarks bedste badmintonklub😊

Forældreudvalget og trænerne vil løbende sætte fokus på de enkelte tiltag.

 

Med venlig hilsen

Forældreudvalget.

 

Vores sponsorer